Karoline Kreutzfeldt

Autoriseret psykolog og mindfulnessinstruktør

samtaleforløb samt enkeltstående samtaler

Mit navn er Karoline, og jeg er psykolog hos Dit Psykologhus i Aarhus.

Føles din verden ude af kontrol? Oplever du, at stress og bekymringer stjæler din livsglæde? Så står jeg klar til at hjælpe dig.

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psych.) fra Aarhus Universitet i 2013, autoriseret af Dansk Psykolognævn og medlem af Dansk Psykologforening.

Hvad kan jeg tilbyde?
Med solid erfaring i ryggen tilbyder jeg terapeutiske samtaler for både unge og voksne. I samtalerne vil vi sammen finde frem til det, der bringer dig glæde, tryghed og selvværd. Gennem både samtaler og specifikke redskaber kan jeg hjælpe dig, der ønsker at slippe bekymringerne og leve mere i Nuet. Jeg kan også hjælpe dig, der drømmer om indre ro og et mere positivt blik på dig selv og fremtiden. Eller dig, der drømmer om at forbedre dine relationer til andre.

Hvordan møder jeg dig?
Det kan føles sårbart at bede om hjælp via samtaleterapi. Men statistikken viser os, at langt de fleste mennesker på et tidspunkt i livet søger hjælp grundet en psykisk krise. Du er med andre ord hverken forkert eller anderledes, fordi du søger hjælp. Når du kommer hos mig, kan du komme, præcis som du er. Måske er det svært at sætte ord på, men du kan bare mærke, at du ikke har det godt. Uanset hvor du er, vil jeg gøre mit ypperste for at gøre det trygt og rart for dig, og sammen skal vi nok finde vejen.

Hvad kan du forvente af et samtaleforløb?
I starten af et samtaleforløb vil vi sammen undersøge dit indre landskab af tanker og følelser for at finde svar på, hvilke ønsker og drømme du har for dig selv, og hvad der forhindrer dig i at udleve disse. Når vi har et godt overblik, bevæger vi os fremad, og sammen nedlægger vi forhindringerne én efter én, indtil du når dine mål.

Specialer

  • Stress
  • Depression / nedtrykthed
  • Angst / bekymringer
  • Lavt selvværd
  • Søvnbesvær
  • Forælder-bekymringer
  • Parforholds-problemer
  • Skilsmisse / hjertekvaler
  • Sorg / krise efter dødsfald og ulykker
  • Fysisk / psykisk vold
  • Seksuelle overgreb
  • Mobning, diskrimination og social udelukkelse
  • Ensomhed

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.

Mød Karoline

Efteruddannelse og kvalificeret behandling:
Udover at være uddannet psykolog har jeg:

  • En 2-årig uddannelse og specialisering i medfølelses-fokuseret psykoterapi (compassion) fra Kognitiv Terapicenter i Aarhus
  • En 1-årig uddannelse som mindfulness-instruktør fra AT WORK skolen i København
  • En lang række kurser i terapi og psykologisk undersøgelse/udredning
  • Løbende supervision på min tilgang, som baserer sig på evidensbaserede metoder

Hvad er min erfaring?
Min erfaring med samtaleterapi strækker sig over mange år og mange emner. Øverst på siden ser du, hvilke emner jeg har særlig stor erfaring med. Herudover har jeg både uddannelse og erfaring i at lære mennesker at meditere ud fra en Vestlig tilgang kaldet Mindfulness. Forskning har påvist betydelig psykisk og fysisk sundhed ved at meditere. Efter ønske kan jeg også lære dig at meditere eller blot vise dig teknikker til at leve mere i nuet.

Arbejdsrelaterede belastninger 

Forældre til børn med vanskeligheder

Jeg er specialiseret i arbejdet med forældre til børn med langvarige og komplekse udfordringer og sygdom.

Jeg har indgående kendskab til de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå, herunder vedvarende bekymring, afmagt, skyldfølelse og udmattelse, samt til samarbejdet med skole, kommune og sundhedsvæsen, som ofte følger med.

Jeg ved, hvor krævende det kan være både at stå stærkt for sit barn og samtidig forsøge at bevare sig selv i processen.

Almindelige reaktioner på vedvarende belastning

I arbejdet med forældre ser jeg ofte, at belastningen over tid sætter sine spor. Det kan blandt andet komme til udtryk som:

  • En vedvarende bekymring eller frygt for fremtiden

  • En følelse af konstant at være på vagt

  • Mental og følelsesmæssig træthed, som ikke helt forsvinder

  • Søvnproblemer eller en kortere lunte end tidligere

  • Skyldfølelse eller oplevelsen af at stå alene med ansvaret

  • En fornemmelse af at være på “autopilot”, hvor egne behov træder i baggrunden

  • En oplevelse af at have mistet styringen eller ikke længere kunne påvirke sit eget liv i samme grad som før

  • En mere vedvarende tristhed eller tegn på stress, angst eller nedtrykthed

Et forløb tilpasset dig

 

Jeg har specialiseret erfaring med arbejdsrelaterede belastninger og har i tværfagligt team arbejdet målrettet med håndtering af belastning samt støtte til både medarbejdere, ledere og virksomhedsejere 

Jeg tilbyder samtaler til dig, der oplever mistrivsel, stress eller overbelastning i arbejdslivet. Jeg hjælper med at forebygge sygemelding el. at skabe en tryg og bæredygtig tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding.

Når belastningen bliver hverdag

Nogle lever i måneder el. år med en belastning, som om den snart går over. Ansvarsfølelse og hensyn til kolleger, medarbejdere og/eller familie kan betyde, at egne behov tilsidesættes.

Ofte opdages omkostningerne først, når man begynder at reagere med psykiske og fysiske symptomer som:

  • Vedvarende træthed
  • Stress og uro
  • Nedsat koncentration og hukommelse
  • Søvnproblemer
  • Irritabilitet eller følelsesmæssig sårbarhed
  • Kropslige smerter og spændinger

Ved længerevarende belastning kan der også udvikles symptomer som f.eks.:

  • Angst
  • Depression

En belastningsreaktion er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på, at belastningen over tid har været større end de ressourcer, der har været til rådighed.

Summen af belastninger

For mange er det summen af belastninger – såvel privat som arbejdsmæssigt – der udløser en belastningsreaktion. Derfor ser jeg altid på hele livssituationen og arbejder med både håndtering af symptomerne og de forhold, der har bidraget til belastningen.

Tegn på arbejdsrelateret mistrivsel

  • Oplevelse af konstant at være bagud
  • Vanskeligheder ved at holde pauser eller sige nej
  • Kompenserende strategier, fx tage arbejdet med hjem
  • Høje indre standarder og præstationspres
  • Følelse af utilstrækkelighed trods stor indsats
  • Manglende glæde eller mening i arbejdet
  • Tankemylder udenfor arbejdstid
  • Oplevelse af fastlåste mønstre

Hvordan kan jeg hjælpe?

En psykolog kan spille en central rolle i arbejdet med arbejdsrelaterede belastninger. Hos os tilbyder jeg et trygt og struktureret rum, hvor der er plads til at undersøge både symptomerne og de mønstre og vilkår, der ligger bag belastningen.

Jeg støtter dig i at håndtere belastningen og opbygge en trivsel og handlefrihed, der gør dig i stand til selv at navigere – også når livet er svært.

I et forløb hos mig kan vi blandt arbejde med at:

  • Skabe indsigt i de mønstre, der kan fastholde overbelastningen
  • Undersøge præstationspres, ansvarsfølelse og grænsesætning
  • Genfinde ressourcer, styrker og handlemuligheder
  • Arbejde med en mere bæredygtig energiforvaltning
  • Afklare værdier og retning – både i arbejdsliv og privatliv
  • Skabe større balance mellem arbejde og fritid
  • Udarbejde en optrapningsplan samt relevante justeringer af arbejdstid, skånehensyn eller rolleafklaring ved tilbagevenden efter sygemelding, hvis der er behov for det
  • Styrke kommunikationen med arbejdspladsen

    Et skræddersyet forløb til dig

    Første gang vi mødes, afklarer vi dine ønsker og mål for forløbet. Sammen tilrettelægger vi et forløb, der tager udgangspunkt i din situation og dine behov, så du gradvist kan genopbygge trivsel, overblik og handlefrihed i dit arbejdsliv.

    “Uanset hvor du er, vil jeg gøre mit ypperste for at gøre det trygt og rart for dig, og sammen skal vi nok finde vejen.”

    Lær vores andre psykologer at kende

    Dit Psykologhus i Aarhus har et team af erfarne psykologer og udvider løbende.

    Vi tilbyder specialiseret behandling inden for stress, angst, depression og livskriser – både i klinikken og online.

    Mød vores psykologer her og find den, der passer bedst til dig
    – vi hjælper dig med at tage det første skridt.

    Autoriseret Psykolog i Århus
    Psykolog Randers
    Autoriseret Psykolog i Randers og Århus
    Ring Skriv